Nye rutiner og fysisk aktivitet som del af hverdagen

For mange unge forandrer hverdagen sig markant, når de starter på efterskole. Pludselig bliver dagene fyldt med muligheder for at bevæge sig mere, end man måske er vant til hjemmefra. Det kan være cykelturen til indkøb, fodbold om aftenen eller bare det at gå rundt med venner på skolens område. Hvor transporten før foregik med bil eller bus, bliver kroppen nu automatisk sat mere i gang. Aktiviteterne flettes ind i rutinen: Boldspil i hallen efter aftensmad, rundbold i weekenden eller fælles yoga om morgenen. Overraskende mange opdager, hvor let de når op på 10.000 skridt på en helt almindelig dag. Med morgensamling, undervisning og fritid uden bil kører benene næsten af sig selv. Det er sjældent nødvendigt at planlægge ekstra træning. Dagligdagen er i sig selv aktiv, når man er del af et levende fællesskab.

Fællesskab på tværs af interesser

Elevgruppen på en efterskole er ofte sammensat af unge med vidt forskellige baggrunde og interesser. Nogle har fokus på sport, andre har en forkærlighed for musik, mens flere kaster sig over kreative fag. Alligevel opstår der hurtigt små fællesskaber, fordi hverdagen byder på så mange forskellige aktiviteter. Det sker tit, at man spiller volley den ene dag og bager i køkkenet den næste. Det handler ikke kun om at finde nogen, der ligner én selv, men også om at lade sig inspirere og udfordre af andre. Mange lærer noget nyt om sig selv, fordi de prøver kræfter med aktiviteter, de ellers ikke havde kastet sig ud i, og for flere bliver komme ud i naturen en naturlig del af hverdagen, hvor fælles gåture eller udendørsaktiviteter styrker både fællesskab og velvære. Bordtennis kan pludselig blive et hit, selv om det aldrig har sagt én noget før, eller løbeklubben kan byde på overraskende hyggelige ture og god stemning, når man løber sammen med andre.

Valg af linjefag og fordybelse i egne interesser

De fleste efterskoler tilbyder linjefag, der fylder en væsentlig del af skemaet. Udvalget spænder fra idrætslinjer som fodbold, håndbold eller dans til kreative tilbud som teater, musik og billedkunst. Her får man mulighed for både at dyrke en passion eller kaste sig over noget helt nyt. Linjefaget præger ikke kun skemaet, men også det sociale liv, for man tilbringer mange timer sammen med de andre på linjen. På den måde opstår der hurtigt et tættere bånd, og man lærer at samarbejde på nye måder. Man kan vælge boldspil, design eller friluftsliv, eller måske efterskole med heste. Det afhænger af, hvad der passer til ens interesser og lyst til fordybelse. Her får man mulighed for at fordybe sig og blive udfordret på et niveau, der passer til ens egne interesser og evner.

Praktiske overvejelser om økonomi

Et efterskoleophold er en investering, som kræver planlægning, især økonomisk. Prisen afhænger af skolens placering og udbuddet af fag, men typisk ligger den samlede udgift for et skoleår mellem 35.000 kr. og 80.000 kr. efter statstilskud. Oven i dette kommer ekstraudgifter til eksempelvis skoleture, linjefagsudstyr og lommepenge. Hvis skolepengene eksempelvis er 55.000 kr. for året, og man regner med ca. 5.000 kr. til ture og materialer samt 500 kr. om måneden til lommepenge, ender det samlede beløb på omkring 66.000 kr. Mange unge vælger at spare op eller tage et fritidsjob, mens andre får støtte fra familien. Det kan være en fordel at lægge et budget og tænke over de ekstraomkostninger, der kan dukke op undervejs.

Hverdagsglimt med små valg og stor betydning

Det er ofte de små beslutninger i dagligdagen, der sætter præg på oplevelsen som aktiv efterskoleelev. Man mærker hurtigt, hvordan tiden bliver brugt. Skal man tage en ekstra time i fitnesslokalet eller øve guitar om eftermiddagen? Valget mellem at blive hængende i spisesalen for at snakke eller tage initiativ til en gåtur med vennerne kan have stor betydning for både energi og humør. Her mærker man også balancen mellem ansvar og frihed: Ingen står og kigger én over skulderen, når det gælder søvn, kost eller træning, så det kræver selvdisciplin. Mange oplever, at de udvikler evnen til at tage ansvar for deres egen trivsel. Dette gælder både i forhold til det sociale, men også når det handler om motion, mad og pauser.

Sociale aktiviteter uden for klasselokalet

Skemaet på efterskolen rummer meget mere end undervisning. Aftener og weekender byder ofte på alt fra brætspilscaféer til badmintonturneringer eller filmhygge. Flere steder er der mulighed for fælles løbeture om morgenen, mens andre tilbyder workshops i dans eller drama. Det sociale liv fylder meget, og mange får deres største oplevelser her. Det sker, at nogen spontant starter en omgang dåseskjul i mørket, eller at man samles om bålet og laver snobrød efter en lang dag. Fællesskabet vokser gennem de aktiviteter, man vælger at være med i, hvad enten det gælder sport, spil eller kreative projekter.

• Boldspil på skolens sportsplads
• Fælles madlavning i køkkenet
• Sang og musik i opholdsstuen
• Kreative aftener med maling og tegning
• Frivillige udflugter til nærliggende byer

At tage ansvar for både fritid og skolearbejde

Selvom mange forbinder efterskolelivet med masser af fritid og fællesskab, er der stadig skolearbejde, der skal passes. Det kan være en udfordring at balancere lektier, træning og alle de sociale tilbud. Flere oplever, at det kræver mere planlægning, fordi der hele tiden sker noget, man har lyst til at deltage i. Nogle vælger at lave lektier sammen om aftenen, mens andre trækker sig tilbage på værelset for at finde ro. Ofte kan det betale sig at få lektierne klaret, inden aftensmaden serveres, så aftenerne kan bruges på fritidsaktiviteter. Det kræver disciplin at være både aktiv og holde styr på skolearbejdet, men den erfaring følger med videre.

Varige relationer og erfaringer til fremtiden

Et år på efterskole giver minder og relationer, der holder længe efter opholdet er slut. Venskaberne og de mange oplevelser sætter spor langt ud i fremtiden. Mange holder forbindelsen med deres efterskolevenner og ser frem til gensyn eller private aftaler. Erfaringen med at tage ansvar, prøve nye aktiviteter og være en del af et tæt fællesskab er noget, man kan bruge senere. Det gælder både fagligt, socialt og personligt. Når man ser tilbage, står de små valg i hverdagen, de sene samtaler på værelset og de fælles aktiviteter tydeligst. Nye færdigheder og øget selvtillid følger med, og det gør det lettere at møde kommende udfordringer med mod på livet.