Onsdag 27/2 2013 lyttede og debaterede 40 Aktiver emnet EU

Først blev vi budt velkommen af Repræsentationschef  Jan Høst Schmidt

Derefter gennemgik jeg ( Mogens Faurholt ) EU's institutioner.

Se mit "talepapir"

Velkommen alle sammen.

Vi har et hårdt program foran os.

Og har på sædvanlig udemokratisk måde sat mig følgende mål:

Efter mit indlæg skal Aktiverne kunne stille relevante spørgsmål til NW og kunne gå hjem og debattere kvalificeret med deres omgangskreds om EU.

Jeg håber I vil hjælpe mig med at vha konstruktiv dialog få en god opvarmning til Europaministerens indlæg og debat

Min strategi er at benytte mig af udsagn baseret på objektive informationer og fokuserer på:

Fælles forståelsesplatform.

Helikopterperspektiv.

Kunne huske de fem vigtigste EU-institutioner

Kan sætte EU ind i økonomiske rammer

Kunne indse nødvendigheden af at "flytte os".

Kunne argumentere kvalificeret om fremtiden for EU.

Vis Billede 1

 og derefter

Billede 2

Universet blev skabt for 13,5 milliarder år siden (The big bang)

Jorden blev skabt for ca 6 milliarder år siden

Mennesket blev skabt for ca 200 000 år siden

Kulturer kunne eksistere uden gensidig påvirkning for ca 1 000 år siden

Columbus 1492, kaptajn Cook 1790 udslettede de "hvide pletter på landkortet”, hvorefter globaliseringen begyndte

Der levede ca 1 milliard mennesker på jorden da vores forældre blev født

I 1930 var der ca 2,5 milliarder mennesker på jorden

I dag er der ca 7 milliarder mennesker på jorden

i år 2050 er vi mindst 9-10 milliarder mennesker

USA blev dannet sidst i 1700 tallet

Tyskland blev dannet midt/sidst i 1800 tallet

Kul&stål-unionen/EF/EU blev efter anden verdenskrig søsat.

EU er i sin skabelses-proces 

Der er ikke noget der hedder "som det plejer at være".

Verdens BNP er ca 400 000 milliarder kr,

Danmark har små 2 000 milliarder i BNP

Tyskland ca 20 000 milliarder i BNP

USA, EU og Kina har i dag næsten det samme BNP

90 000 milliarder hver

Om et par år har Kina det største BNP i verden

Hvis vi i Danmark skal kunne bevare vores "identitet" skal vi finde sammen med nogle venner i "Skolegården”, og være med til at forme EU.

Nu har vi fået sat rammerne, så nu lidt om EU's opbygning.

Billede 3

EU er en frivillig mellemstatslig sammenslutning hvor vi har afgivet noget suverænitet til fællesskabet for at opnå fælles fordele.

Ex. Ingen toldmure internt i EU

Føderation = fælles konstitution (grundlov) (USA, Tyskland)

Konføderation = ingen fælles konstitution (FN)

Billede 4

Hvad hedder institutionerne i EU?

Billede 5

Europa-parlamentet (Morten Messersmidt, Bent Bendtsen osv )

Det Europæiske råd (Van Rompuy som formand)

Rådet for den Europæiske union (Minister rådet)

Europa-Kommisionen (Conny Hedegaard)

Den Europæiske centralbank (styrer EUROEN)

Den Europæiske Unions Domstol

Den Europæiske Revisionsret

Billede 6

Der er meget demokrati i EU

Alle repræsentanter i

Parlamentet,

Det Europæiske Råd,

Rådet for den Europæiske Union (ministerrådet)

Alle er folkevalgte i deres hjemlande, de eneste der ikke repræsenter deres lande er Kommissionen

Billede 7

Hvordan er beslutningsvejene i EU?

Rådet udstikker de ønskede linjer

ex.

(EU budget 2014-2020)

(udvidelse af EU)

Hvorefter de beder Kommissionen (de egentlige håndværkere) om at lave de konkrete lovforslag

Kommissionen sender forslagene til Ministerrådet og Parlamentet for at få det godkendt

Billede 8

Som I alle sammen husker så er EU delt op i 4 grupper når det gælder EUROen

De 17 som er fuldt og helt med

England, Sverige som ”flyder”

Danmark som reelt er med, vi vil bare ikke sige det (KREUROEN)

De resterende 7 som gerne vil, men ikke må

EU har tilsammen BNP på ca 90 000 Milliarder Kr og er den tredjestørste valuta i verden, men er pt. ude i ”høj søgang” bla fordi enkelte lande har en alt for stor gæld.

Et af forslagene til at stramme op er Finanspagten

- Finanspagten har som hovedformål at sikre økonomisk stabilitet i EU, så man undgår kriser fremover.

- Landene er bundet af vækst- og stabilitetspagtens krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af BNP og statsgælden højst 60 procent.

- Landenes strukturelle underskud (budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving) må højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.

- De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov.

- Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU's nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU's generelle budget.

- Eurolandene vil holde mindst to topmøder om året. De otte ikke-eurolande bliver inviteret med til mindst et af dem.

- Finanspagten skal nu godkendes i de nationale parlamenter. I både eurolandet Irland og i Danmark presser oppositionen på for at få pagten til folkeafstemning.

- Den skal formelt underskrives på EU-topmødet den 1.-2. marts.

- Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.

- Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.

Billede 9

EU har et budget på ca 1000 milliarder Kr for ca 550 millioner indbyggere dvs. ca 2000 kr/indbygger gennemsnitlig

Danmark har et National-budget (finanslov) på ca 800 milliarder for ca 6 mill indbyggere, dvs  ca 130000 kr/indbygger

Billede 10

Overordnet så skal ca 30 % af budgettet allokeres til disse tiltag

Det er for tidligt at konkretiserer disse tiltag da budgetrammen ikke er forhandlet færdig i Parlamentet og Ministerrådet.

Billede 11

Det er svært at konkludere at den store velstandsstigning i EU som vi generelt har oplevet over de seneste ca 20 ikke kunne være opnået uden EU.

Dog ville vi formodentlig have set en konkurrence på devalueringer i de Europæiske lande med den konsekvens at de globale finansielle markeder ville have tilranet sig endnu mere uden at skabe industrielle - produktive arbejdspladser.

På energiområdet har vi for første gang set at et samlet EU har kunnet presse Rusland til ikke at diktere priser vilkår igennem.

Om det så er pga. EU vi har fået den store gældskrise i Sydeuropa er der store uenigheder om blandt de lærde.

Der er nogle som påstår at pga. Euroen så har Tyskland og Danmark fået 20-30 % devaluering indirekte og dermed en begunstigelse af eksporten og overskud på handels og betalingsbalancen, til ugunst for Sydeuropa.

Billede 12

Det er lidt svært at orientere sig i disse dage nu da valget i Italien er blevet så mudret.

Det er lidt sjovt at reflekterer over at i de gode gamle dage ville vi næppe have en holdning til Italien, Grækenland, vi ville næppe kende toppolitikerne i Frankrig og England.

Måske et bevis på globaliseringen 

Skal vi have mere EU skal vi have mindre EU?

Skal vi stoppe op og konsolidere EU?

Resten af verden vil formodentlig buldre videre og være bedøvende ligeglade med Europa og vores selvforståelse som verdens navle.

Skal vi have et Tysk EU eller et Europæisk Tyskland?

Skulle vi satse på en økonomisk og handelspolitisk sammensmeltning af EU og USA?

Billede 13

Hvilke spørgsmål synes I der trænger sig på?

Billede 14

I 2010 var der et underskud på EU’s betalingsbalance på 95,700 mio. euro svarende til 0,8 procent af BNP.

14 ud af de 27 lande havde betalingsbalanceunderskud, hvoraf Grækenland og Portugals var de største relativ til BNP: begge -10 procent. Luxembourg, Sverige og Hollands overskud var de største som andel af BNP.

I absolutte tal har Tyskland klart det største overskud (2010-tal i dollar):

Tyskland: 162.300.002.304

Holland: 46.690.000.896

Sverige: 21.680.001.024

Danmark: 14.350.000.128

Irland: -3.191.000.064

Polen: -12.330.000.384

Grækenland: -17.100.000.256

Portugal: -19.029.999.616

Storbritannien: -40.340.000.768

Frankrig: -53.290.000.384

Italien: -61.980.000.256

Spanien: -66.739.998.720

Kilder: CIA World Factbook, Eurostat, ’Globale ubalancer: Er Tyskland det nye Kina?’ (se fig. 3, s. 4 i rapporten

Europaminister Nicolai Wammen holdt et godt og "nede-på-jorden"-indlæg

Se&hør video tryk her

fulgt af en debat

Personlig synes jeg det var en god og informativ eftermiddag, specielt fik jeg meget ud af at skulle forberede mit indlæg, men det er jo som regel altid underviseren der får mest ud af undervisningen.

Kh

Mogens

EU, aktuel udvikling og fremtid.

Der er mange bolde i luften lige nu mht. EU,  hvad er målet på kort sigt for Danmark,  og hvad er "Danmark's" vision om fremtiden for EU.

Få indsigt om EU fra "maskinrummet"

EU-minister Nicolai Wammen vil kommentere de aktuelle  EU-forhandlinger, samt give sin vision om EU set på mellem-lang og lang sigt.

Dato:  27/2 - 2013

Tid:    kl. 14.00  til ca. kl. 16.30.

Sted:  Europa-Huset Gothersgade 115.

Program:

-Kl. 14.00 Repræsentationschef Jan Høst Schmidt byder velkommen

-Kl. 14.15 Der indledes med en gennemgang af EU samt lidt historik og baggrund.

-Kl  15.15 Pause

-Kl. 15.30 EU-minister Nicolai Wammen holder sit indlæg

-Kl. 15.50 Debat mellem ministeren og Aktiverne

-Kl. 16.15 Afslutning

-Til kl ?  eftersnak evt i nærliggende lokaler

Meld dig til helst nu og senest 21/2.

Kh

Mogens