14 aktiver deltog i en intensiv brainstorming i et køligt rum på Onkel Danny

Stemning var boblende og iderig

Der fremkom mange forslag samtidig med at diskussioner viste en stor lyst til at udforske næsten alle kringelkroge i menneskesindet, verdens tilstand, politiske overvejelser, kunst, og en lille smule tant og fjas.

Ida og Ole havde mange forslag og lovede at fremsende dem med flere detaljer og information.

Alle allerede fremsendte ideer (se nederst på siden) blev kommenteret og vil blive forsøgt realiseret, selv en "østerstur" kom gennem nåleøjet. Turen vil blive "forsøgt" gennemført til september, en forberedelsesgruppe vil blive nedsat.

Her er en liste over Ikke tidligere nævnte ideer/tanker 

-Heavy metal musik ved Henrik Bakager

-Besøg i Landsretten for at se deres kunstsamling (Gudrun)

-Flygtning situationen (evt Puk Damsgaard)

-Besøg på Proviantgården for at se kunst (evt Jytte)

-Danmarkshistorie (startende ved Kalmarunionen, afståelse af svenske områder,1848-1864-1918) (måske Claus Christoffersen)

-Livet på Christiansborg, salg af 16% af Dong, forråelse i debatformen, osv (evt Peter Hummelgaard) 

-Offentlighedsloven

-Hjernen og alderdom (Ninna vil deltage i et foredrag og se om vi kan få foredragsholderen til at stille op)

-Om antioxidanter og immunforsvar mm (Ileana)

-Diskussion af "smalle emner" i mindre grupper

-Tur til New York for at komme ind og se FN , Bjarne Ingels nye bygning og andre småting

-Demografisk udvikling i verden

-Politologi, er politikken i Danmark generelt blevet mere højreorienteret, hvorfor går populistpartierne frem i Europa

-Plus alt det som jeg har glemt

Aftenen sluttede med lidt mad&drikkelse efter at vi havde taget overtøjet på igen for at holde varmen.

Vi gik hjem i god ro og orden selv om Arne lokkede med en tur på PH caféen.

Kh

Mogens

Brain storm

Dag: 6/1 2015

Tid: kl 17.00

Sted: Onkel Dannys Plads

Meget mod min sædvane vil jeg prøve at lægge op til en demokratisering af arrangementerne hos Aktiverne.

Tænk over hvad du kunne tænke dig at Aktiverne skulle gøre i 2015 og mød op og giv din mening til kende

Der er allerede tre arrangementer i støbeskeen samt nogle spæde tanker:

99 lyserøde elefanter (Jytte)

Sejltur på franske floder mm (Morten)

Gåtur og lidt yoga (Gert Sømand)

Sommerhøjskole (Martin Pasgaard-Westerman)

EU (?????????????)

Noget om hjernen (?????????????)

Kapitalisme i det 21. århundrede / Pikertty (???????????)

Evt tur til Vadehavet for at høste østers og drikke Champagne iført vaders. (??????????????)

Oprindelige ideer om velfærdssamfundet, K.K. Steinke, Hartvig Frisch osv (?????????????)

Nationalstatens opståen, udvikling, afvikling, globalisering (??????????????)

Status på Vedvarende Energi (??????????????????????)

Samt noget som du vil foreslå.

Kom og debatter/lytte/revolutioner osv

Meld dig til nu, arrangementet er gratis, medbring selv noget mad&drikkelse som kan indtages under/efter arrangementet og husk evt service, dog vil kaffe være ad libitum som sædvanligt.

Send tilmeldings  mail til mig hurtigst muligt.

Kh

Mogens